VESTLIGE LIMFJORD 5 dage Afrejse 16. maj 2012 SUND, HAV, FJORD, FÆRGER, GOD MAD OG VILD NATUR
16/5 Vestegnen - Thyborøn - Vestervig - Neessund - Sallingsund Vi forlader Vestegnen 7.45 og kører i behageligt tempo over Fyn til frokost nord for Vejle. Bagefter er der omkring 1½ time, til vi når Limfjorden nord for Struer. Med flotte udsigter over Nissum Bredning passerer vi Lemvig og fortsætter op ad Harboøre Tange. Vi tager færgen fra Thyborøn over til Agger Tange - køreturen herfra er kort, men meget smuk i et landskab af marint forland, fugle- og planteliv. Snart er vi fremme ved ...
VESTLIGE LIMFJORD 5 dage Afrejse 16. maj 2012 SUND, HAV, FJORD, FÆRGER, GOD MAD OG VILD NATUR
16/5 Vestegnen - Thyborøn - Vestervig - Neessund - Sallingsund Vi forlader Vestegnen 7.45 og kører i behageligt tempo over Fyn til frokost nord for Vejle. Bagefter er der omkring 1½ time, til vi når Limfjorden nord for Struer. Med flotte udsigter over Nissum Bredning passerer vi Lemvig og fortsætter op ad Harboøre Tange. Vi tager færgen fra Thyborøn over til Agger Tange - køreturen herfra er kort, men meget smuk i et landskab af marint forland, fugle- og planteliv. Snart er vi fremme ved Danmarks største landsbykirke, Vestervig kirke. Her holder vi en pause, inden vi fortsætter til den lille færgeoverfart ved Neessund. Ved 17-tiden er vi fremme ved vores dejlige Hotel Pinenhus, der ligger meget smukt, lige ud til Sallingsund. Her skal vi bo fire nætter.
17/5 Feggesund-Aggersborg-Løgstør-Hvalpsund I dag er formiddagen fri til afslapning og gåtur ved hotellet. For de interesserede bliver der mulighed for to timers besøg i den nærliggende Jesperhus Blomsterpark. KL. 12 kører vi herfra op på nordspidsen af Mors, hvor en smal tange fører os til Feggesund. Her spiser vi frokost på færgekroen. Bagefter sejler vi de få minutter over til Han Herred, hvor vi gør holdt ved Bygholm Vejle, et spændende sted, der regnes for eet af Europas vigtigste områder for vandfugle. Videre til Aggersborg, hvor der lå en vikingeborg af enorme dimensioner. Herefter krydser vi Limfjorden via Agersundbroen og er straks efter i Løgstør. Her kan man kigge lidt på byen eller besøge Limfjordsmuseet, der er bygget op omkring den gamle Frederik VII kanal. Sidst på eftermiddagen kører vi sydpå langs Limfjorden til Hvalpsund, hvor dagens anden, korte færgetur venter. Tilbage ved Sallingsund venter aftensmaden.
18/5 Spøttrup - Fur Efter morgenmaden kører vi de 25 k. til Spøttrup, Danmarks bedst bevarede Middelalderborg. Her vil vi få en rundvisning på en times tid. Bagefter kører vi Fur, der måske er højdepunktet på denne Limfjordsrejse. Vi spiser frokost på kroen og får en rundtur med lokalguide på øen, der er berømt for sin molerproduktion. Besøget på Fur slutter med en lille rundvisning - med smagsprøver - på øens fremragende bryghus. Tilbage til aftensmad på Pinenhus efter en dag med få kilometer, men mange oplevelser.
19/5 Thy - Vesterhavet Vi lægger ud med at køre til det højeste punkt på Mors, Salgjerhøj, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Thisted Bredning og den halve Limfjord. 22 af de 34 kirker på Mors kan ses i klart vejr! Videre gennem Thisted til Hanstholm, hvor vi skal besøge det interessante Museumcenter Hanstholm, der er en slags bunkermuseum og bl.a. rummer en udstilling om nazisternes forsøg på at opbygge en Atlantvold. Man kan tage et lille tog rundt inde på museumsområdet. Vi finder et godt sted til frokost og skal nyde en flot udsigt over kysten og én af landets største havne. Om eftermiddagen kører vi videre ud i Danmarks første nationalpark Thy, gør ophold i bl.a. Klitmøller, inden vi sidst på eftermiddagen igen er tilbage ved Sallingsund. til aftensmaden. (Variant: her kan vælges mellem Museumscenter Hanstholm og fritid på egen hånd i Thisted )slentre rundt, sidde ved havnen, shoppe osv.)
20/5 Hjemrejse via Kongenshus Mindepark Vi tager os tid til en rolig morgen og tjekker ud og kører kl. halv ti. Efter en halv times tid når vi til Kongenshus Mindepark, der bl.a. rummer et stykke hede i original stand. Parken står som et levende minde om heden og dens opdyrkere i anden halvdel af 1800-tallet. På vej tilbage mod Sjælland finder vi igen en hyggelig kro og får lidt frokost. Først på aftenen er vi tilbage igen efter 5 dejlige dage omkring Limfjorden. (Variation: efter ønske kan gøres holdt andre steder end Kongenshus Mindepark, f.eks. Viborg Domkirke, Dollerup Bakker, Hjerl Hede))
Pris kr. 4950 pr. person i dobbeltværelse. Helpension på rejsen Prisen inkluderer: Bustransport i moderne luksusbus med rejselederservice, herunder salg af drikkevarer Agifter til Storebæltbroen og 5 Limfjordsfærger Fire overnatninger på Hotel Pinenhus med halvpension Fem frokoster Rundvisning med lokalguide på Spøttrup og Fur Bryghus Rundvisning med lokalguide på Fur
Ikke inklusive: Drikkevarer Forsikringer Eventuelle entréer Aftensmad på hjemrejsedag
Faktura på rejsen fremsendes direkte fra teknisk arrangør Schønberg Musik & Rejser Medlem af rejsegarantifonden nr. 2088
Yderligere information om rejsen kontakt: Morten Schønberg Sørensen 57 64 53 54